Frederiksberg Optik er et sted, hvor personlig stil, håndværk og gennemtænkt design mødes i et roligt og kurateret univers. Vores udvalg er sammensat med fokus på kvalitet, proportioner og langtidsholdbart udtryk – altid med rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte kunde.
Jacques Marie Mage – fordybet i Studio
Jacques Marie Mage er en integreret del af Frederiksberg Optik, men udfoldes og fordybes i Frederiksberg Optik Studio – vores studie, der er skabt som en naturlig forlængelse af butikken og udelukkende dedikeret til brandet. Her samles kollektioner, særlige udgivelser og samarbejder i et mere koncentreret og roligt miljø, hvor der er plads til fordybelse i design, materialer og fortælling.
Et eksempel er samarbejdet JMM x Copenhagen, herunder en særlig udgave af Torino, begrænset til 50 eksemplarer. Modellen er udført med poleret inderside, mat yderside og specialdesignede grønne linser og leveres med en pudseklud designet specifikt til os af kunstneren Kasper Eistrup – et samlerobjekt, hvor kunst og håndværk mødes.














